
Julen 2020 - en anderledes jul
Julen er ikke som den plejer
Mange af os har måtte lave om i vores traditioner og juleforberedelser pga covid19 som har hærget i omkring 9 måneder nu.
Jeg tror at vi alle er godt trætte af, at vi ikke kan gøre som vi har lyst til, fordi alting virker så usikkert. Nogen er gode til at kapere det, andre bliver meget berørt af det.
Mig selv, jeg klarer det egentlig meget godt i det daglige med at overholde de restriktioner som bliver udstukket og føler ro ved det. Men når smittetallene stiger voldsomt og måske nogen tættere på mig bliver syge, så kan jeg godt mærke utrygheden.
Så det jeg gør er, at samle på positive ting, fx gå en tur på stranden med min lille hund Esther, spise lidt god mad med min mand, arbejde med min webshop eller hygge med skønne gåture med børn og børnebørn. Nu skal vi sammen ud og købe juletræ og pynte det her en af dagene, det glæder jeg mig til.
Webshop i denne tid
Jeg må indrømme at det er lidt af en udfordring at drive en lille selvstændig virksomhed, med al den usikkerhed der er i øjeblikket. Men jeg vil samtidig sige et stort tak til alle jer der har støttet Nordisk hygge og handlet hos os, vi er dybt taknemmelige.
Derudover har det været hyggeligt at interagere med alle mine følgere på IG, det er lærerigt at følge med i hinandens profiler.
Selv om det har været en mærkelig tid, hvor det også ind imellem har været svært at få de varer vi har bestilt. Har vi alligevel været heldige at få nogen lækre nye ting og firmaer i vores webshop nordiskhygge.dk
Det her er blot nogen af de lækkerier du kan finde i vores webshop. Flag fra The Clay Play, Serum fra Luna Nectar og frakke fra Hunkøn. Så tag endelig et kig forbi Nordisk hygge.
Vi ønsker
Vores ønske er at 2021 bliver et bedre og lykkebringende år.
Derudover ønsker vi os rigtig meget at I fortsat støtter vores lille butik, da vi elsker at arbejde med det vi gør. Udvikle og finde nye lækre ting, gerne fra små firmaer, der gør at vi kan gøre købsoplevelsen for jer,til noget særligt.
Os fra Nordisk hygge - Per, Esther & Marianne ønsker jer allesammen en rigtig glædelig jul og godt nytår.