
Mangler du inspiration til at indrette dit soveværelse?
Mangler du lidt inspiration til indretning af dit soveværelse?
Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt på vej.
Soveværelset er et af de rum der kan være svære at indrette. Ofte er det, det rum hvor vi stiller alt det vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved. Det er en rigtig dårlig ide, da soveværelset er det rum hvor det er vigtigt at have ro, for så sover vi bedre.
Dit soveværelse er ikke så stort
Hvis dit soveværelse ikke hører til de største, er det godt at have lyse vægge, for jo lysere rummet er, jo større syner det.
Jeg vil foreslå hvidt eller lysegråt sengetøj og et lyst let hør-sengetæppe, som du kun lægger halvt på, så man kan se noget af sengetøjet, det giver et let og lækkert look. Hvis du vælger et tykt sengetæppe og lægger det helt på, så virker det tungere og dit soveværelse vil virke mindre.
Du kan så pifte op med farver på puderne og lidt grønne planter, et billede på væggen eller lette hylder på væggen over sengen.
Hvis der er plads til sengebord eller borde, så vælg nogen gamle små borde eller taburetter, de skal ikke være ens, for når de er forskellige giver det et mere personligt udtryk.
Dit soveværelse er rimelig stort
Hvis du er så heldig at have et stort soveværelse, er der jo mere plads at gøre godt med, og her kan det være flot med en farvet væg eller bredstribet tapet på den ene væg bag hovedgærdet.
Hvis du vælger den stribede væg fx i lyseblå og hvid, kan du få en stemning af badehotel.
Badehotel stemning virker afstressende og her vil det hvide sengetøj være et must sammen med et helt lyst hør sengetæppe med puder der matcher sengetæppet, det vil give et rent og let look.
En bambusstol med hynde og vattæppe vil være flot og være med til at skabe den hyggelige badehotel stemning og dertil et lille bambusbord med en bordlampe med skærm og en fin grøn plante.
Derudover vil vasketøjskurve i et let lyst materiale der matcher bambus passe rigtig godt ind.
Hæng en knagerække og lad din flotte kimono/badekåbe hænge fremme og hæng en kurv med lang hang, hvor du kan have nogen pæne håndklæder der lige titter frem.
Hvid klædeskab og stribede gardiner der matcher tapetet, det vil fuldende badehotel looket = nordisk hygge.
Vi har mange lækre ting i vores webshop som kan hjælpe dig med inspiration, og du er også velkommen til at kontakte mig for hjælp til din indretning.
Tak fordi du læste med;-)
Mange hilsner
Marianne